I KZ-gravene hviler 30 modstandsfolk, 1 reservepolitibetjent og 1 grænsegendarm, som døde i tyske koncentrationslejre under Anden Verdenskrig. Omkring 600 danskere omkom frem mod befrielsen som direkte følge af deres ophold i tyske fængsler og koncentrationslejre. Det svarer til omkring 10% af de op mod 6000 danske statsborgere, der endte i tysk fangenskab.

I umiddelbar forlængelse af de hvide bussers redningsaktioner nedsatte Udenrigsministeriet en undersøgelse af, hvorvidt det var muligt at repatriere døde danske koncentrationslejrfanger. Da tilbagemeldingerne var positive, sammenstykkedes et ekspeditionshold med specialister fra Politiets Eftersøgningstjeneste, Retsmedicinsk Institut og Tandlægehøjskolen. 

Ansvaret for foretagendet tilfaldt Centralkontoret for Særlige Anliggender. Centralkontoret var allerede blevet oprettet i maj 1945, blandt andet for at yde hjælp til borgere, der på grund af deltagelse i frihedskampen eller besættelsesmagtens overgreb havde brug for øjeblikkelig assistance. Frem mod sommeren 1947 udsendte Centralkontoret flere ekspeditioner til adskillige gravpladser i Tyskland og Polen. Arbejdet var vanskeligt, men det lykkedes samlet set at ekshumere og identificere de jordiske rester af 120 danske koncentrationslejrefanger.

I første omgang blev 115 identificerede koncentrationslejrfanger transporteret til Danmark på ladet af åbne hvide lastbiler i samlet kortege 9. juli 1945. Ud af de 115 kørtes i alt 25 til Mindelunden efter de pårørendes ønske. Rotunden med KZ-gravene blev i den anledning anlagt i bevoksningen bag Det Store Gravfelt frem mod deres bisættelse 16. juli 1947.

I december 1947 kom yderligere 6 koncentrationslejrefanger til i KZ-gravene. 

Endnu én er stedt til hvile den 29. august 2022.

Axel Poulsens mindesmærke for alle danske statsborgere, der omkom i tyske kz-lejr.

I rotundens midte ses mindesmærket for danske koncentrationslejrfanger. Det er udført af Axel Poulsen og har et fængselsgitter dækket af egeblade i sit centrum. Rundt om mindesmærket er der plantet egetræer i forlængelse af den valgte symbolik i værket.

Foruden de mange modstandsfolk, der endte i tysk fangenskab, deporteredes også jøder, grænsegendarmer, politifolk, kommunister, "vanekriminelle", homoseksuelle samt en række andre minoritetsgrupper.

Listen over tyske tugthuse, ghettoer, koncentrationslejr såvel som krigsfangelejre, som danske statsborgere deporteredes til, er lang: Sachsenhausen, Buchenwald, Neuengamme, Dachau, Stutthof, Ravensbrück og Theresienstadt for at nævne nogle få. 

De helt igennem umenneskelige forhold med underernæring, fysisk vold og psykisk mishandling, for ikke at tale om mangel på lægehjælp, har dog været fælles for alles oplevelse i deres fangenskab.

De hvide lastbiler med omkomne kz-fanger kørte gennem Danmark d. 9. juli 1947. På billedet kører
lastbilerne forbi Damhustorvet i Rødovre. Kreditering: Ukendt fotograf, Nationalmuseet

KZ-gravene d. 16. juli 1947, hvor 25 kz-fanger genbegravedes.
Kreditering: Ukendt fotograf, Nationalmuseet