Mindesmærke for krigssejlere

 

Cirka 6.000 danske søfolk traf et valg om at gå i allieret tjeneste, da store dele af handelsflåden blev afskåret fra Danmark som et resultat af den tyske invasion, 9. april 1940. Dermed kom danske søfolk bl.a. til at deltage i den livsvigtige konvojsejlads mellem Nordamerika og Storbritannien. Ammunition, våben, fly, benzin, listen var lang over det krigsmaterielle, der skulle sejles til Europa. Der var også ruter, der gik til Murmansk i Sovjetunionen, samt en række destinationer i Middelhavet. Senere hen førte krigen også danske søfolk til Stillehavet, hvor de allierede magter lå i krig med Det Japanske Kejserrige. I princippet var disse søfolk – også kaldet krigssejlere – de allerførste danskere, der deltog aktivt i kampen mod Nazityskland og dets allierede.

 

Livet som krigssejler var absolut ikke ufarligt. For at kappe de allierede forsyningslinjer over gik tyske ubåde nemlig hårdhændet efter at få sænket sig mange konvojskibe som muligt. Omkring 1000 danske krigssejlere mistede derfor også livet i forbindelse med det farefulde transporterhverv under krigen. Dem der overlevede blev mærket for livet.

Den 29. august 2017 – på årsdagen for samarbejdspolitikkens ophør – blev et nyt mindesmærke for krigssejlerne indviet i Mindelunden. Det er udformet af Per Arnoldi i sort granit og består af en 3x3 meter sort granitplade til venstre for Det Store Gravfelt. Mindesmærkets ene side er tilhugget, så det imiterer en sort havoverflade og indeholder foruden en periskopsigte. Mindesmærket er udført uden navne på enkeltpersoner.