Mindesmærke for krigssejlere

 

Den 29. august 2017 – på årsdagen for samarbejdspolitikkens ophør – blev et nyt mindesmærke for krigssejlerne indviet i Mindelunden. Det er udformet af Per Arnoldi og består af en 3x3 meter sort granitplade til venstre for Det Store Gravfelt. Mindesmærkets ene side er tilhugget, så det imiterer en sort havoverflade, mens et periskopsigte er sat øverst midtfor. Mindesmærket er udført uden navne på enkeltpersoner.

 

Cirka 6.000 danske søfolk traf et valg om at gå i allieret tjeneste, da store dele af handelsflåden blev afskåret fra Danmark som et resultat af den tyske invasion 9. april 1940. Dermed kom danske søfolk bl.a. til at deltage i den livsvigtige konvojsejlads mellem Nordamerika og Storbritannien: Ammunition, våben, fly, benzin, listen var lang over de krigsmaterieller, der skulle sejles til Europa. 

 

Der var også ruter, der gik til Murmansk i Sovjetunionen samt en række destinationer i Middelhavet. Senere førte krigen danske søfolk til Stillehavet, hvor de allierede magter lå i krig med Det Japanske Kejserrige. I princippet var disse søfolk – også kaldet krigssejlere – de allerførste danskere, der deltog aktivt i kampen mod Nazityskland og dets allierede.

 

Livet som krigssejler var absolut ikke ufarligt. For at kappe de allierede forsyningslinjer over gik tyske fly og ubåde nemlig hårdhændet efter at få sænket sig mange konvojskibe som muligt. 

 

Omkring 1000 danske krigssejlere mistede livet i forbindelse med de farefulde konvojsejladser under Anden Verdenskrig. Dem, der overlevede, blev mærket for livet.