I 1893 erhvervede den danske stat arealerne Vognmandsmarken og Ryvangen til kaserne og øvelsesterræn for ingeniørregimentet. Der blev opført barakker i området samt bygningsanlæg til det, vi dag kender som Svanemøllens Kaserne.
Den 29. august 1943 overfaldt det tyske militær øvelsesterrænet ved Ingeniørkasernen i de tidlige morgentimer. Det kom til kampe med flere soldater sårede. Efter ingeniørtropperne var nedkæmpet, anvendte tyskerne området som henrettelses- og begravelsesplads for danske modstandsfolk. Det fulde billede af begivenhederne stod dog først klart for offentligheden ved befrielsen i maj 1945.
Videoklip optaget kort efter befrielsen i 1945.
Den 29. august 1945, på toårsdagen for overfaldet på øvelsesterrænet, blev kisterne med 106 dræbte modstandsfolk samlet på ridebanen bag Christiansborg Slot og kørt gennem København og ud til Ryvangen. Alle flag i byen stod på halv og samtlige kirkeklokker bimlede. Mindelunden blev indviet som begravelsesplads af Københavns biskop Hans Fuglsang-Damgaard. Selve statsbegravelsen blev overværet af pårørende, kongehuset, regeringen og repræsentanter fra modstandsbevægelsen.
Det var kirkeministeren, modstandsmanden og medlem af Danmarks Frihedsråd, Arne Sørensen, der i kølvandet på befrielsen havde taget initiativ til anlæggelsen af Mindelunden. Arkitekt professor Kaj Gottlob fik overdraget det kunstneriske ansvar. Gentofte kommunes daværende stadsgartner, Axel Andersen, anlagde parken, og fem år efter krigens afslutning, den 5. maj 1950, stod Mindelunden færdiganlagt.
Film fra den 29. august 1945, genbegravelsen af 106 modstandsfolk i Mindelunden.