I 1893 erhvervede den danske stat arealerne Vognmandsmarken og Ryvangen til øvelsesterræn for ingeniørregimentet. Der blev opført barakker i området samt bygningsanlæg til det, vi dag kender som Svanemøllens Kaserne.
Den 29. august 1943 overfaldt det tyske militær kasernen i de tidlige morgentimer. Det kom til kampe med flere soldater døde. Efter ingeniørtropperne var nedkæmpet, anvendte tyskerne kasernen til indkvartering af egne tropper. Det skulle ydermere vise sig, at tyskerne benyttede området som både henrettelses- og begravelsesplads for danske modstandsfolk. Først efter 2. verdenskrig gik det op for offentligheden, hvad der var foregået på stedet.
Videoklip optaget kort efter befrielsen i 1945.
Den 29. august 1945, på toårsdagen for overfaldet på kasernen, blev kisterne med 106 dræbte modstandsfolk samlet på ridebanen bag Christiansborg Slot og kørt gennem København og ud til Ryvangen. Alle flag i byen stod på halv, mens samtlige kirkeklokker bimlede. Mindelunden blev indviet som begravelsesplads af Københavns biskop Hans Fuglsang-Damgaard. Selve statsbegravelsen blev overværet af pårørende, kongehuset, regeringen og repræsentanter fra modstandsbevægelsen.
Det var kirkeministeren, modstandsmanden og medlem af Danmarks Frihedsråd, Arne Sørensen, der i kølvandet på befrielsen havde taget initiativ til anlæggelsen af Mindelunden. Arkitekten, professor Kaj Gottlob, fik overdraget det kunstneriske ansvar. Gentofte kommunes daværende stadsgartner, Axel Andersen, anlagde parken, og fem år efter krigens afslutning, den 5. maj 1950, stod Mindelunden færdiganlagt.
Film fra den 29. august 1945, genbegravelsen af 106 modstandsfolk i Mindelunden.