Axel Rothe Petersen

 

Politibetjent, f. 5.11.1912 i Broby Sogn, d. 14.1.1945 i Mühlberg.

Axel Rothe Petersen var ansat som reservepolitibetjent ved Københavns Politi, men blev anholdt den 19. september 1944 i forbindelse med tyskernes "Aktion Möve", der var rettet mod det danske politi og grænsegendarmeri. Herefter hurtigt deporteret til Tyskland. 

 

Ved forhandling mellem danske og tyske myndigheder godtog tyskerne at anerkende de deporterede betjente som krigsfanger, hvilket resulterede i, at de overførtes fra Buchenwald-koncentrationslejr til krigsfangelejre under Værnemagtens kontrol. Dødeligheden i disse krigsfangelejre var generelt lavere end i koncentrationslejrene, som det nazistiske Schutzstaffel (SS) styrede med hård hånd. På trods deraf døde Axel Rothe Petersen i krigsfangelejren Mühlberg. 

 

Efter krigen identificerede en dansk undersøgelsesdelegation hans jordiske rester. Derpå transporteret tilbage til Danmark og genbegravet i Mindelunden i 1947.

 

Placering i Mindelunden:  KZ-gravene
 

Kilder og litteratur

Gestapos fangelejre i Danmark (Henrik Skov Kristensen), s. 268-269, 271

Frihedsmuseets arkiv: Forarbejder til bogen Faldne i Danmarks frihedskamp
Mindeblad for de under Danmarks Frihedskamp faldne danske politimænd (1945)
Rigsarkivet: Erstatningsrådets arkiv, 16.384