Født: 15.06.1918
Død: 22.11.1944
Alder: 26

Erhverv: Værktøjsmager, kunstmaler
Modstandsgruppe: 29. August, Fri Presse
Modstandsarbejde: Illegal presse

Dæknavn: Rasmus Klarskov
Arresteret: 7.5.1944

Den unge silkeborgenser, Preben Holger Larsen, var en mand af talenter og nåede i sit korte liv at danne sig sine meninger. Efter endt skolegang på Silkeborg Realskole gik han i lære som værktøjsmager på Silkeborg Maskinfabrik. Da tyskerne krydsede grænsen den 9. april 1940 var Preben ved at aftjene sin værnepligt og oplevede på den måde invasionen inde fra de militære rækker selv.

Ved udstået tjeneste søgte han fra Silkeborg til hovedstaden for at uddanne sig i en helt anden retning, nemlig som kunstmaler ved Det Kongelige Danske Kunstakademi. Alt imens han forfinede sine penselstrøg, ernærede han sig ved at arbejde for køleskabsfabrikken Atlas i Baldersgade på Nørrebro. 

Under besættelsen sammenflettede Preben sit kreative og praktiske håndelag på bedste vis i det illegale bladarbejde. I september 1943 var han med til at stifte det illegale blad ”29. August”, der med ordet som våben gik til angreb på enhver form for samarbejde med den tyske besættelsesmagt. Det var ikke for sjov, at bladet tog navn efter den skelsættende dag for samarbejdspolitikkens ophør. I bladets første nummer skriver redaktionen således begejstret om den danske samlingsregerings aftrædelse:

”Saa revnede Ballonen. Sikke et knald. Frisk Luft og hjem kl. 21. Regeringen gaaet af. Kongen Fange paa sit eget slot. Hæren nedkæmpet og interneret. Hele det kønne, men uendeligt falske System, som vi har hygget os med siden d. 9. April, totalt udslettet.”

I marts 1944 blev bladet så opslugt af den bladgruppe, der udgav “Fri Presse”. Ved sammenlægningen indtog Preben en ledende rolle frem mod hans anholdelse i maj 1944, hvor Fri Presses trykkeri i Hellerup blev stormet af GESTAPO. Foruden anholdelsen af Preben og tre medarbejdere på trykkeriet beslaglagde det tyske politi mere end 52.000 blade.

Efter afsigelse af fængselsdom ved tysk krigsret blev Preben først overført til Horserød, derefter til Frøslev. Den 15. september 1944 deporterede tyskerne ham så til Neuengamme-koncentrationslejr sammen med blandt andet Jørgen Kieler, hvorfra de fortsatte til udekommandoen Porta Westfalica, der var berygtet for sit ekstremt hårde fangearbejde. Prebens helbred skrantede også hurtigt, og på en sygetransport tilbage mod Neuengamme omkom han den 22. november 1944. 

Preben er beskrevet som en fast og udholdende sjæl, der var i besiddelse af et aldeles smittende humør. Prosa og poesi var ham heller ikke fremmede, ud over en række malerier efterlod han sig en del skriverier.

I 75 år har vi mindet Preben som en af de forsvundne modstandsfolk på Mindemuren i Ryvangen, men i 2022 kom Mindelunden i besiddelse af en forslået urne fra Neuengammes krematorium med de jordiske rester efter Preben. Urnen er pr. 29. august 2022 nedsat i Mindelundens KZ-felt blandt 31 andre hjembragte modstandsfolk.

Placering i Mindelunden:  KZ-gravene, Mindemuren

KILDER OG LITTERATUR

29. August, nr. 1, 1. oktober 1943, s. 6

Faldne i Danmarks modstandskamp (Ib Damgaard Petersen, red. 1990), s. 258-259

Fri Presse, årgang 3, nr. 1, 6. januar 1945

En af de allerbedste (Ole Gamborg Nielsen, 2010), s. 88-89

Helvede har mange navne (Jørgen Barfod, 1969), s. 158-162

Neuengamme – Koncentrationslejren 1938-1945 (Peter Langwithz Smith, 2012), s. 299-305

Læs Frihedsmuseets opslag om Preben Holger Larsen i deres modstandsdatabase