I SPORENE PÅ JØDERNES FLUGt 1943

Tag klassen med på en gratis byvandring med små film, hvor Mindelundens formidlere kobler udvalgte steder med begivenhederne under de danske jøders flugt i oktober 1943.

 

Indhold

Hør om den 21-årige Sarah, der – efter at have hjulpet andre jødiske medborgere med at flygte – selv tager flugten fra Tuborg Havn den 15. oktober 1943. I møder også kunstneren Peter Brandes, der i 1994 opførte mindesmærket Isaks fod for flugten i oktober 1943. I den sidste film fortæller Hans om sin families flugt, hvor den omkomne modstandsmand Jørgen Staffeldt, der ligger begravet i Mindelunden, spillede en afgørende rolle.

 

Praktisk

Byvandringen er på 5 km. Turen starter ved Svanemøllen Station og slutter i Mindelunden.

 

Eleverne får adgang til ruten og filmene via Historisk Atlas. Beskrivelsen findes her: Historisk Atlas 

  
Turen kan også fungere i en online udgave for de klasser, der ikke bor i nærheden.