Nogle sikrer at sitet virker, mens andre samler statistik ind til forbedring af din brugeroplevelse. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her
Foran Monumentet er der en mindetavle, som består af ni enkeltplader med navnene på de 91 modstandsfolk, som blev fundet begravet i Mindelunden efter besættelsen og som efter familiernes ønske blev genbegravet i deres respektive sogne. Flere af de omkomne er skudt på Henrettelsespladsen.
Mindepladen bærer følgende inskription af Halfdan Rasmussen:
"Man fandt dig her i denne lund
hvor dødens stilhed bandt din mund
trygt sover du din barndom nær
ført hjem af dem du havde kær
men evigt taler rent og stort
den jord din død har helliggjort"
I forbindelse med renoveringen af Det Store Gravfelt er der blevet anvendt 2 millioner kroner til udskiftning af mindepladerne placeret på midten af Det Store Gravfelt. De originale mindeplader var beskadiget i sådan en grad, at de ikke kunne restaureres.